Vedtægter

 

CYKELMOTION SYDFYN – PARIS 2012

 

§ 1

 

Foreningens navn er CYKELMOTION SYDFYN – PARIS 2012, og dens hjemsted er Svendborg Kommune.

 

§ 2

Foreningens formål er at arrangere motionscykeltur fra Sydfyn til Paris og gennem sit eventuelle overskud at støtte Børnecancerfonden.

 

§ 3

Som medlemmer optages personer, som er tilmeldt og godkendt af styregruppen til at deltage i årets cykeltur fra Sydfyn til Paris.

Foreningens medlemmer betaler et årligt kontingent, som fastsættes af generalforsamlingen.

 

§4

Ordinær generalforsamling afholdes mellem den 15. oktober og den 15. december.

Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel ved brev/mail til medlemmerne.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:

 

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning v/ formanden

3. Forelæggelse af årsregnskab til godkendelse

4. Fastsættelse af kontingent

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og revisor

6. Behandling af indkomne forslag

7. Eventuelt

 

Forslag fra medlemmer til behandling på den ordinære generalforsamling skal være indgivet til foreningens bestyrelse senest 8 dage før generalforsamlingen.

Hvert medlem har 1 stemme, og stemmen afgives personligt.

Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det fornødent, eller hvis 1/3 af medlemmerne kræver det. Ekstraordinær generalforsamling skal indvarsles med mindst 2 ugers varsel.

 

§ 5

Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer.

Bestyrelsesmedlemmer vælges for 1 år ad gangen.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær.

 

§6

For foreningens forpligtelser hæfter alene foreningens formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.

 

§7

Foreningen tegnes af formand og kasserer.

§8

Ændringer i vedtægterne skal vedtages på generalforsamlingen med simpelt flertal.

 

§9

Beslutning om foreningens opløsning kan af generalforsamlingen alene vedtages, såfremt 2/3 af medlemmerne stemmer for. Opnås dette stemmetal ikke, indkaldes med sædvanligt varsel til ekstraordinær generalforsamling, hvor forslaget kan vedtages med simpelt flertal.

Ved opløsning af foreningen tilfalder foreningens formue Børnecancerfonden.

 

Således vedtaget på den stiftende generalforsamling den 8. december 2011.

 

Mogens Pedersen

dirigent